Big Business ❤ Big Government
Mange tror, at store virksomheder og staten er modstandere. At politikere regulerer erhvervslivet for at beskytte os borgere mod dem. At jo mere staten griber ind, jo hårdere rammer det de store og jo bedre for de små.
Det er omvendt. Store virksomheder elsker stor stat. Og de er ret åbne om det.
Tim Carney forklarer det
I en video fra Stossel TV interviewer John Stossel Tim Carney fra Washington Examiner om netop dette fænomen. Carney’s pointe er klar:
“When government gets bigger, whether it’s through spending or taxes or regulation — big business benefits”.
Mekanismen er enkel: Store virksomheder kan absorbere omkostningerne ved regulering. Små virksomheder kan ikke. Regulering er i praksis en adgangsbarriere, der holder nye konkurrenter ude — og de store betaler gerne for at sætte den op.
Økonomer kalder det regulatory capture — på dansk: Regulatorisk fangst. Det sker, når den myndighed, der er sat til at regulere en branche, ender med at arbejde i branchens interesse frem for borgernes. (Se Regulatory Capture på econlib.org for en præcis definition).
Eksempel 1: Mindstelønnen
Amazon støtter offentligt en lovbestemt mindsteløn på 15 dollars i timen. Det lyder generøst. Men Amazons lagre er allerede fyldt med robotter. De bruger færre medarbejdere, og dem de bruger, er mere specialiserede og produktive.
Walmart og Costco lobbyer for det samme. De kan sagtens bære det.
En lille familieejet butik kan ikke. Den har mennesker som sit konkurrenceparameter. Tvinges den til $15 i timen uden at have automatiseret, er den ude af spillet.
Som Carney siger: “He doesn’t want to just pay his own workers fifteen dollars — he wants government to force every employer to pay it … they try to outlaw other business models”. Det er ikke velgørenhed. Det er forretningsstrategi.
Eksempel 2: Facebook vil have mere regulering
Mark Zuckerberg har offentligt bedt om mere regulering af de sociale medier — herunder lovkrav om kunstig intelligens til at screene indhold for misinformation og hadefuld tale.
Facebook kan sagtens betale for den teknologi. Men nyere og mindre platforme ville kæmpe for at leve op til de krav. Ny konkurrence til Facebook vil måske aldrig opstå, hvis Zuckerbergs ønsker bliver til lov.
Eksempel 3: Mattel og legetøjssikkerheden
Da legetøjsproducenten Mattel fik et problem med blyforurening i legetøj, lobbyede de i den amerikanske kongres for et krav om obligatorisk tredjepartstest af al legetøj — med store bøder ved overtrædelse.
For Mattel er test af tusindvis af Barbie-dukker en overskuelig udgift. For en farfar, der håndlaver trælegetøj i sit skur, kan en enkelt test koste 1.000 dollars. Han sælger sit legetøj for langt under det. Resultatet: Håndlavede legetøjsproducenter blev effektivt sat ud af spillet.
Eksempel 4: Heinz og konkurrenternes konserveringsmiddel
Henry Heinz — grundlæggeren af ketchup-imperiet — brugte moderne teknologi til at lave ketchup uden natriumbenzoat, et konserveringsmiddel hans konkurrenter brugte. Heinz ketchup var friskere og bedre, og det tog halvdelen af markedet.
Og så lobbyede Henry Heinz for at forbyde natriumbenzoat. Ikke fordi det var farligt — det bruges stadig den dag i dag — men fordi et forbud ville eliminere hans konkurrenter. Han nåede næsten igennem med det.
Det sker også herhjemme
Fænomenet er ikke amerikansk. Det er universelt. Regulering, skatter og statslig vækst gavner konsekvent de etablerede spillere, der kan absorbere omkostningerne, mens de fungerer som en mur mod ny konkurrence nedefra.
Apoteksmonopolet og medicinalindustrien
I Danmark må du ikke bare åbne et apotek. Du skal have en apoteksbevilling — og staten uddeler meget få af dem. Det betyder, at de eksisterende apoteker er beskyttet mod konkurrence ved lov. Medicinalindustrien har heller ikke ligget på den lade side: Store lægemiddelvirksomheder har historisk lobbyet for patentregler og godkendelseskrav, der er så ressourcekrævende, at kun de store kan løfte dem. Det beskytter ikke patienten — det beskytter markedsandelen.
Taxiregulering og Uber
Da Uber kom til Danmark, mødte de ikke bare skepsis — de mødte en lovgivning, der var designet til at holde dem ude. De eksisterende taxiselskaber havde i årtier lobbyeret for krav om taxameter, kørebog og særlige nummerplader. Det lød som forbrugerbeskyttelse. I praksis var det en adgangsbarriere. Da Uber alligevel forsøgte at operere, blev de forbudt. De etablerede vandt — ikke på markedet, men i Christiansborg.
Bygningsreglementet og de store entreprenører
Det danske bygningsreglement er et af verdens mest omfattende. Kravene til isolering, ventilation, brandforhold og tilgængelighed er legitime i deres udgangspunkt — men i praksis er det de store entreprenørfirmaer, der sidder med i de arbejdsgrupper, der løbende opdaterer reglerne. Små håndværksvirksomheder og selvbyggere kæmper med at følge med. De store firmaer har jurister og compliance-afdelinger. Kompleksitet er en konkurrencefordel, når du er stor nok til at navigere i den.
Som Carney siger: “Capitalism is a cutthroat thing — but this isn’t capitalism. When you turn to government to regulate your competitors out of business, that’s where we need to say: No, this is wrong”.
Næste gang du hører en stor virksomhed efterspørge mere regulering af sin branche — spørg dig selv: Hvem gavner det egentlig?
Vidste du dette? Er det overraskende for dig? Og ændrer det din opfattelse af, hvem staten egentlig beskytter, når den regulerer erhvervslivet?
Videre læsning
- Big Business ❤ Big Government — Stossel TV. Videoen, denne artikel er baseret på. John Stossel interviewer Tim Carney fra Washington Examiner.
- Big Business: A Love Letter to an American Anti-Hero af Tyler Cowen (2019) — et nuanceret forsvar for store virksomheder, der samtidig anerkender problemet med korporatisme og regulatory capture.
- Regulatory Capture — Encyclopedia of Economics and Liberty. Kort og præcis forklaring af begrebet: Når den regulerende myndighed ender med at arbejde i den regulerede branches interesse frem for offentlighedens.
- Basic Economics af Thomas Sowell (2000) — forklarer, hvorfor regulering konsekvent producerer uintenderede konsekvenser og gavner de etablerede frem for forbrugerne.