Liberal = Empati

De fleste tror, at frihed handler om penge, og at empati tilhører venstrefløjen. Det er forkert begge steder. Individuel frihed er indbegrebet af medfølelse, selvkontrol og moral. Kommer det som en overraskelse? Så er du ikke alene.

Vi lærte alle det samme, da vi voksede op.

Fri markedsøkonomi og libertarianisme — det er jo fint nok, for det gør os alle rigere. Et praktisk system til at organisere produktionen af varer og tjenesteydelser. Men empati, generøsitet og næstekærlighed? Det tilhører venstrefløjen. Det er socialismens hjerte. Det er det, der adskiller dem, der bekymrer sig om mennesker, fra dem, der bare vil have lavere skat.

Den fortælling er forkert. Faktisk er den præcis omvendt.

Og bare for at slå det fast med det samme: libertarianisme er hverken venstre eller højre. Det er slet ikke en placering på den skala. I en anden artikel argumenterer jeg for, at alle politiske partier — uanset om de kalder sig røde eller blå — i bund og grund er kollektivister. Den politiske akse er ikke relevant her. Det, vi taler om, er et princip, der skærer på tværs af den.

Hvad er empati egentlig?

Empati er evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted og handle derefter.

Split og hersk: De fleste mennesker har lært at være bange for eller afsky andre grupper. De fattige er bange for, at de rige udnytter dem - og de rige er bange for, at de fattige tager deres rigdom. De gamle er bange for de unge ikke vil hjælpe dem - og omvendt. En kultur er bange for en anden kultur - og omvendt. Osv osv ..

Har du empati nok til ikke at skade dem?

Empati og god hverdagsmoral for de fleste mennesker gør, at de ikke skader folk, de ikke kan lide — fordi de anerkender, at de har ret til at eksistere og leve deres liv som de vil - uanset hvad man synes om dem. Det er empati. Ikke at synes godt om alle. Men evnen til at begrænse sig selv over for andre — også dem, man ikke holder af.

Det er præcis det, libertariansk filosofi er bygget på.

Libertarianeren som næsten-pacifist

Libertarianeren er den person, der går længst i retning af ikke at bruge vold og tvang.

En ægte pacifist mener, at det er forkert at bruge vold overhovedet — heller ikke i selvforsvar. Det er en konsekvens, ikke mange kan leve med i praksis.

Libertarianeren er næsten pacifist. Han siger: Selvforsvar er legitimt. Ikke altid en god løsning, men filosofisk og moralsk er det i orden, at folk forsvarer sig mod overgreb. Men det er den eneste legitime brug af magt. Alt derudover — at bruge vold eller tvang til at få det, du vil have, til at kontrollere andres adfærd, til at omfordele ressourcer — er uacceptabelt.

Det er indbegrebet af selvbeherskelse. Det er ikke svaghed. Det er det stærkeste moralske standpunkt, man kan indtage over for andre mennesker: Jeg har magt til at tvinge dig — men jeg gør det ikke, fordi jeg anerkender din ret til at eksistere på dine egne præmisser.

Det er empati i handling.

En universel moralsk kode

Grunden til, at libertarianeren ikke initierer magt, er ikke kun empati. Det er også logik.

Hvis alle mennesker har de samme rettigheder — og det er udgangspunktet for enhver seriøs moralfilosofi — så kan ingen have en særlig ret til at bruge vold mod andre. For så ville de have en ret, som de andre ikke har. Og dermed er rettighederne ikke ens.

Den eneste måde, vi alle kan have de samme rettigheder på, er hvis ingen har ret til at initiere magt. Det er en matematisk konsekvens af ideen om universelle rettigheder.

Det er den gyldne regel i sin mest præcise form: “Vær mod andre, som du vil, de skal være mod dig.” Brug ikke vold og tvang mod andre — uanset hvad du vil opnå, og uanset om motivet er godt.

Alternativet er jungleloven

Hvad er alternativet til den universelle moralske kode?

Jungleloven. Enhver kan gøre, hvad de vil — hvis de kan slippe afsted med det. Løven spiser gasellen, fordi den kan. Gasellen ville gøre det samme mod løven, hvis rollerne var omvendt. Der er ingen rettigheder i naturen. Kun styrke og mulighed.

Det er ikke et civiliseret system. Det er det system, vi kom fra.

Det civiliserede alternativ er netop dette: at afstå fra at initiere magt. At begrænse sig selv. At anerkende andres ret til at eksistere — selv når man nemt kunne slippe afsted med det modsatte.

Det er civilisation. Ikke velfærdsstat, ikke demokrati, ikke omfordeling. Det fundamentale ved civilisation er selvbeherskelse over for andre.

Menneskenes særlige kapacitet

Vi er kodet til vold. Det er vi nødt til at erkende.

Chimpanser har voldelige hierarkier. Hunde har dem. De fleste sociale dyr har mekanismer, der handler om dominans og tvang. Det er en evolutionær strategi, der har virket i millioner af år. Og vi bærer den arv i os.

Men mennesker har også noget andet. Noget, der er udviklet særligt stærkt — mere end hos noget andet dyr på planeten: evnen til at formulere universelle principper og handle efter dem, selv når det ikke er opportunt. Og empati - medfølelsen. Evnen til at sætte sig ind i andres følelser og føle med dem. Også med folk vi ikke kan lide.

Siden oplysningstiden — de seneste fem hundrede år — har den vestlige verden gradvist bygget samfund, der forsøger at bygge på disse kapaciteter frem for på tvang. Det er ikke sket perfekt. Men retningen har været tydelig.

Et princip er netop universelt — det gælder også dig selv. Hvis du mener, det er forkert at slå et menneske, gælder det, selv om du er vred. Selv om du er stærkere. Selv om ingen ser det. Det er pointen.

Hvad med demokratiet?

Demokratiet er på nogen punkter bedre end de alternativer, vi har prøvet. Men det løser ikke det grundlæggende problem.

Et demokratisk flertal kan bruge tvang mod mindretallet og legitimere det via loven. Det er principielt det samme som jungleloven. En gruppe bruger magt mod en anden, fordi de kan slippe afsted med det. Bare med bedre papirarbejde.

Og husk: individet er det mindste mindretal af alle. Demokratiets beskyttelse af mindretal er meningsløs, hvis ikke den i sidste ende beskytter det enkelte menneske mod flertallets vilje.

Det er præcis hvad der sker, når politikere tager penge fra skatteydere, regulerer adfærd mod folks vilje, eller tvinger folk ind i systemer, de ikke har valgt. Det er ikke empati, selv om motivet kan være godt. Det er tvang. Og tvang er det modsatte af empati — uanset formålet. Artiklen Velfærd med og uden demokrati ser nærmere på, hvad der faktisk sker med velfærd, når den er frivillig frem for tvungen.

Den amerikanske økonom Mark Skousen formulerede det således: “Skat er prisen vi betaler for at mislykkes med at skabe et civiliseret samfund.”¹ Og tilføjelsen er logisk: jo højere skattetryk, jo mindre civiliseret — fordi skattetryk er et mål for graden af tvang og kontrol fra toppen.

Velmenende tvang er stadig tvang

Det gælder ikke kun venstrefløjen. Store virksomheder og kapitalinteresser elsker i praksis også den store stat — fordi regulering beskytter dem mod konkurrenter og sikrer deres markedsposition. Artiklen Big Business Loves Big Government beskriver det fænomen. Hverken venstre eller højre har monopol på brug af staten som magtmiddel.

Men lad os vende tilbage til motivet. De fleste vælgere — på tværs af det politiske spektrum — stemmer ud fra et oprigtigt ønske om at hjælpe. Men der er en fundamental forskel på motivet og midlet.

Forestil dig en person, der siger: “Jeg vil hjælpe de fattige.” Det er et smukt motiv. Men hvis måden at hjælpe på er at true naboerne med rå magt til at betale — er midlet tvang. Og tvang kræver i sin essens evnen og viljen til at bruge fysisk magt, om nødvendigt. Det er, hvad der reelt ligger bag enhver lov, der håndhæves: I sidste ende kan staten sende bevæbnede folk i fine kostumer. At sælge dette som velgørenhed er at skjule ondskab bag et godt formål.

Ægte empati er at give frivilligt. At hjælpe af lyst, ikke af frygt for konsekvenser. At anerkende andres autonomi — deres ret til at træffe egne beslutninger, også om, hvem de vil støtte og hvordan.

Libertarianisme er ikke kold og kalkulerende. Det er filosofien for dem, der har nok empati til at begrænse sig selv over for alle andre mennesker — selv dem, de ikke holder af, selv dem, de er uenige med, selv dem, der gerne ville tage fra dem. Den er fuldstændig agnostisk over for dine subjektive værdier — og det er præcis det, der gør den til fraværet af en ideologi, ikke bare endnu en.

Det kræver faktisk ret meget af et menneske.

Videre læsning

• Empathy and Liberty — Foundation for Economic Education om empati og frihed
• For a New Liberty af Murray Rothbard (1973) — det fulde argument for ikke-aggressionsprincippet; gratis på mises.org
• Non-Aggression Principle — Library of Economics and Liberty
• Hvorfor er al politik kollektivisme? — uddyber, hvad tvang som princip betyder for alle politiske systemer
• Skat er tyveri — det konkrete argument om, hvad tvang betyder i skattesammenhæng
• Velfærd med og uden demokrati — hvad sker der med velfærd, når den er frivillig frem for tvungen
• Big Business Loves Big Government — om hvorfor store virksomheder også elsker den store stat

← Tilbage til artikler